"Sparta er blevet sponsoreret fra Miso Film Aps med 7000.- kr. som klubben er meget glad for, og vi siger mange tak"

Bokseklubben Sparta ledes dagligt af den gamle mesterbokser Julek Grabowski der har viet sit liv til boksningen. 

Kontakt:Formand/matchmaker: Julek Grabowski
Telefon: 20 31 95 70

IF Sparta Bokseklub
Østerbrogade 240
Svanemøllehallen

2100 København Ø
mail:
spartaif@sport.dk

De fire musketerer

Boksning. Sparta Bokseklub har lige nu fire store talenter, der klarede sig flot ved Hvidovre BoxCup

De fire musketerer fra Sparta – Rasmus, Amir, Nicki og Nicolai – store boksetalenter fra Svanemøllehallen. Foto: Michael Paldan

Sparta Bokseklub fra Svanemøllehallen deltog i Hvidovre BoxCup med fire boksere, og det er ifølge klubbens primus motor og boksetræner Julek Grabowsky fire af de største talenter, som Sparta nogensinde har haft.

De fore boksetalenter, i Sparta kendt som “De fire musketerer” er Rasmus Broholm, Amir Almatlouh, Nicki Hansen og Nicolai Fick Sørensen.

Studerer til læge

18-årige Rasmus Broholm fik sin egentlige debut ved BoxCup. Rasmus boksede godt i de to første omgange, men det kneb i tredje, hvor, han tabte med dommerstemmerne 7-11.

Rasmus Broholm går i gymnasiet, han bruger en del stor del af sin fritid i Sparta og han har et stort potentiale indenfor boksning.

20-årige Amir Almatlouh vandt i semifinalen med dommerstemmerne 5-2, men tabte i finalen med stemmerne 2-1, så det blev til en flot sølvmedalje.

Amir studerer til læge, han er et meget engageret menneske, både med hensyn til sit studie og boksning, fortæller Julek Grabowsky.

Flot guldmedalje

Den kun 19-årige Nicki Hansen klarede sig også meget flot: Nicki boksede sin tredje kamp i semifinalen og vandt med dommerstemmerne 19-5, og han var den bedste fighter i årets Hvidovre BoxCup.

»Nicki fik pokalen som ”bedste fighter”, og i finalen vandt han endog med stemmerne 13-4 og fik en flot guldmedalje,« siger Julek Grabowsky, der spår, at Nicki Hansen har en stor fremtid i dansk boksning.

Nicki er i lære som blikkenslager, og han har allerede bokset i Sparta i seks år.

»Selv om han har været plaget af skader, så lykkedes det alligevel at vinde guld i Hvidovre, det er en meget flot præstation,« siger Julek Grabowsky.

En rigtig spartaner

15-årige Nicolai Fick Sørensen, var den fjerde bokser, som Sparta havde med i Hvidovre:

»Nicolai er fantastisk i ringen, han viger ikke, han går til den fra først til sidst, og han er en rigtig »spartaner,« siger Julek Grabowsky.

»Han har kampånd, og Nicolai gik direkte til finalerne, men tabte med stemmerne 3-0, så det blev til en sølvmedalje. Til daglig er Nicolai er skoleelev, men jeg tror, han har det allerbedst, når han er nede hos os i Sparta,« siger Julek Grabowsky med et lille smil.

Af Finn Edvard, sporten@youmail.dk - Østerbro avis

................................................................................................................

Sommerferie
Sidste træningsdag inden sommerferien er tirsdag den 29. maj.
Første træning efter sommerferien er torsdag den 2. august.

-

Her ses Spartas børne- og ungdomshold.

Sparta har uddelt klubpokalen til to boksere.

Her ses Formand Julek Grabowski overrække den ene pokal til Victor van Hauen som virkelig har udmærket sig i klubben og i bokseringen. Victor blev Dansk ungdomsmester i 2010.

Victor van Hauen poserer på den bedste måde med hans pokal.

Her overrækker Formand Julek Grabowski den anden pokal til Nicky Hansen der også har gjort en rigtig stor indsats i klubben og i bokseringen. Nicky blev ungdoms og sjællandsmester i 2010.

Nicky poserer her med sin nye pokal.

Lidt info om klubbens trænere:
 
Lidt om Stuart Watson:
Stuart er træner for børne- og bokseholdet, Stuart er 36 årog har bokset i England,

Stuart har bokset i Sparta i 3 år, været træner siden sommeren 2008. Stuart er en meget populær træner på begge hold. Han er gift og har to dejlige døtre på hhv. 7 og 13 år.

.

Her ses Stuart sammen med Victor.

Lidt om Lars Jensen:
Lars Jensen bokser i Sparta, han har bokset i Sparta siden 1998 samtidig med han idag er  trænervikar.

Formanden udtaler om Lars:
"Lars er en bomstærk og dygtig bokser som endelig har fået et job der passer til hans ambitioner som bokser. Jeg er sikker på Larses comeback i år og glæder mig til at se hvor vidt han kan drive det. Jeg ønsker Lars al held og lykke og håber det bliver en kanon sæson for ham i år."

 

En bokser med masser af medaljer i skabet vender tilbage...

Efter en pause med studier, og derfor mangel på tid til at passe boksetræningen, er  Rune Okholm Just tilbage i træningslokalet. Rune har vundet flere Sjællands-, Danmarks- og Nationalmesterskaber i sin tid.



Rune Okholm Just

----
 
Kunne du tænke dig at blive træner i SPARTA?
Sparta er i rivende udvikling og klubben har brug for nogle flere trænere m/k.

Du behøver ikke have nogle forkundskaber (men det er selvfølgelig en fordel), du vil kunne komme på kursus – hvis det har interesse så ring på tlf. 2031 9570 eller send en mail.
 
Kunne du tænke dig at arbejde som sekretær i klubben?
Sparta har brug for en sekretær, der meget gerne behersker engelsk. Klubben har brug for en sekretær, der kan ofre 2 til 3 timer om ugen, send en mail eller ring på tlf. 2031 9570.

Er du gammel SPARTANER og kunne du tænke dig at give en hånd?
Hvis du har nogle timer til overs i kalenderen ville vi virkelig sætte pris på det i klubben. Du kan kontakte formanden hvis du har lyst og tid.

 

Succes: 17-årige Nicki Hansen har allerede en del sølvtøj i pokalskabet.

Flere mesterskaber til Bokseklubben Sparta

Bokseklubben Sparta har levet en omtumlet tilværelse de senere år. Klubben måtte forlade de gamle lokaler på Østerbrogade, hvor Østerbro Avis nu holder til, og har nu hjemme i Svanemøllehallen.

Den lokale og traditionsrige bokseklub har flere gange markeret sig med store talenter, som har vundet mesterskaber.

Og klubben fortsætter med at hente medaljer i ungdomsrækker, i 2010 er det både resulteret i en sjællandsmester og en dansk mester.

17-årige Nicki Hansen blev for nylig sjællandsmester i mellemvægt i U/19-aldersgruppen. Og ikke nok med det blev han kåret som bedste fighter ved den stærkt besatte turnering Hvidovre Box Cup.

“Det er en rar fornemmelse, det nogle af mine mål og et par skridt på vejen,” siger Nicki Hansen, som har bokset i fire-fem år og bor i Randersgade og til daglig er i lære som blikkenslager.

Nicki Hansen har ambitioner med sin sport, og han ville gerne have taget endnu et skridt på vejen, da der her i april var danske mesterskaber i Hinnerup ved Århus. Her kunne han have sikret sig en DM-titel, men modstanderen trak sig dagen før. Ganske ærgerligt for Nicki.

Bokseklubben Sparta blev dog ikke helt snydt for et dansk mesterskab, da den kun 14-årige Victor Hauen vandt sådan en titel i weltervægt i U17-aldersklassen.

Her stoppede han modstanderen i anden omgang, fortæller formanden i Bokseklubben Sparta, Julek Grabowski.

 

 

 

 

 

Nickis næver.

17 årige Nicki Hansen er en af flere succesfulde unge boksere i Bokseklubben Sparta, som vinder guld hjem til Østerbro.

 

 

20. - 21. April 2010 - www.villabyerne.dk - lokalavis i mere end 100 år

Jernnæven fra 7.klasse

Victor Van Hauen fra Tranegårdsskolen blev dansk mester i boksning

Ved de danske begyndermesterskaber i boksning, der blev afholdt i Hinnerup uden for Århus, sluttede 14-årige Victor Van Hauen øverst på medaljeskamlen i sin aldersgruppe.
Victor går til daglig på Treegårdskolen i Hellerup og stillede op i letvægt - og til 60 kg.
I finalekampen var Victor klart foran på point efter 1. omgang, og i 2. omgang stoppede kamplederen kampen.
Victor Van Hauen Han begyndte at bokse i IF Sparta for lidt over et år siden. Han blev straks bidt af sporten, og ikke lang tid efter droppede han fodbolden i HIK til fordel for 5-6 dages hård boksetræning om ugen.
I IF Sparta trænes han af den højt estimerede træner og tidligere mesterbokser, Julek Grabowski. Tre dage ugentligt trænes der i klubbens lokaler på Østerbro, og to dage om ugen tager han og Julik Grabowski ind på Hærens Officerskole på Frederiksberg Slot for at træne med kadetterne. Derudover står der løb og svømning på programmet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bokseklubben Sparta er efter mere end 100 år flyttet til nye lokaler i Svanemøllehallen. Så hvis du skal prøve at træne "rigtig" boksning er det altså i Svanemøllehallen det foregår nu.

Børnehold!


Som noget nyt har vi åbnet op for at børn mellem 11 og 14 år kan gå til boksning. Der er virkelig stor interesse for boksetræning for de yngste og vi afholder træning hver tirsdag og torsdag fra kl 16 til 17. Det koster 50 kr for en prøvetime og ønsker du at fortsætte bagefter refunderer vi de 50 kr. Kom forbi og se om det er noget for dig.

 

Legat fra Tuborgfondet»

Sparta har modtaget et legat fra Tuborgfondet.

Vi takker dem mange gange for, at de har valgt at støtte os, og givet os mulighed
for at købe nyt udstyr til klubben, da dette har stor betydning for klubbens
arbejde.

Julek Grabowski

 

Velkommen til bokseklubben Sparta»

Velkommen til Bokseklubben Spartas hjemmeside som vil forsøge at fortælle om en klub med stolte traditioner i hjertet af Østerbro. Klubben blev stiftet i 1898, altså mere end 100 år siden og er derfor den ældste bokseklub i Danmark

Du kan læse meget om klubbens historie her på siden og downloade jubilæumsbrochuren der blev lavet i 1998 ved 100 års jubilæet.

 

En bokseklub for alle aldre »

Der er i bokseklubben ingen aldersbegrænsninger, bare dem der træner kan følge efter hvad trænereren kommer med af instruktioner. Med en af instruktørerne der er over de 60 år er han manden der kan lære drengene lidt disciplin o.s.v. Alle har godt af at bevæge sig og dyrke motion og boksning er virkelig en sikker måde at komme i form på.

Kig dig omkring på siden og kontakt os hvis der er noget du vil vide mere om.

Bokseklubben Sparta - sidste update 1 juni 2010